september 2016

travlt-stress-hvor-blev-tiden-af

Danskerne har travlt – og i hæsblæsende kapløb om hvert minut

Vi har så travlt, at de spildte minutter bliver mere og mere forhadte. Køen i Netto, på apoteket eller på telefonen er dræbende – og spild af kostbar tid. For vi har så travlt, ik’?

Hele tiden farer vi mod næste mål – og næste mål. Uden at nyde bevægelsen undervejs. “Hvad så du på vejen…?”. “Aner det ikke, jeg havde så travlt med at nå målet”….

Åhhh, så lad os dog stoppe myretue-fænomenet og tage os flere (velfortjente) pa    use   r.

Ja, tid til tomrum med; INGENTING.

Har du, som jeg, kikket i en myretue og tænkt, hvad f**** løber de for? Så prøv at flyve op i himlen et øjeblik (og se ned på os danskere). Åh Gud, vi har håbløst imiteret myrenes adfærd.

Jeg ved ikke helt, hvad de løber for – men det ser meget, meget forvirrende ud med de myrer – og det samme med os, danskere….

But why?

Hvad gik galt? Vi har i dag alle hjælpemidler til at klare det daglige praktiske arbejde og har ofte endda kortere arbejdstider end tidligere.

Vi skulle altså have MEGET mere tid i overskud?!

 

Fakta om vores arbejdstider historisk set

Fra midten af midten af 1800-tallet, i den tidlige industrialiseringsfase, var arbejdstiden inden for industri og håndværk meget lang. Om sommeren var det normalt med arbejdstider på 12-14 timer i døgnet (om vinteren lidt kortere fordi der var flere mørke timer).

Arbejderbevægelsen fik i 1919 gennemført kravet om en arbejdsdag på 8 timer – fordelt over 6 arbejdsdage (altså en 48 timers arbejdsuge).

Sidst i 50’erne blev den overenskomstbestemte normalarbejdstid 45 timer om ugen – og herefter er arbejdstiden gradvist kommet ned på de 37 timer, som vi har i dag.

 

Fysiske, “tidsbesparende” hjælpemidler

Meget af det fysiske arbejde er blevet erstattet af teknik og maskiner. I privaten har vi næsten maskiner til alt;  madlavningen, haven, håndværk og den almindelige husholdning.

Selv en skruemaskine er standardinventar i de fleste hjem.

Der bliver nærmest kikket måbende på en, når man (som jeg) kommer med en gammeldags skruetrækker. Hvorpå spørgsmålet hurtigt dukker op til overfladen “Sig mig, har du tænkt dig, at vi skal bruge DEN der?” sagt med en lettere skjult, opgivende stemme og med en anklagende pegefinger rettet direkte mod jerntøjet.

Vi har maskiner, der letter ethvert stykke arbejde. Computere, der skulle spare os for en masse arbejdsmæssig spildtid og papirnusseri.

Hvis du, som jeg, har oplevet livet uden en computer som fast kompagnon, har du måske også undret dig over al den tid, vi skulle få tildelt, men som bare aldrig dukkede op?

Derimod ser jeg, at computeren, mobilen og i-Pad’en på mystisk vis stjæler og snapper kæmpe-bidder af tiden, helt bemærket. Det kan nettet bare…Du er online og vupti, tiden er smuttet. Timer føles som minutter, ikke sandt?.

Jeg giver op – lægger mig ned – og tager den smøg, jeg ikke ryger

Med alle de hjælpemidler vi har fået gennem tiden. Ja, så forstår jeg alligevel ikke helt, hvorfor vi så bliver mere stressede og pressede end nogensinde før.

I fugleperspektiv giver det INGEN mening. Og i menneskelig forstand giver det mening, at det SLET IKKE giver mening…..

Dog har vi selv formået at skabe det hele.

Det HELE.

Forbrugssamfundet, det travle liv, de mange ting vi absolut og kontinuerligt skal have råd til at købe. Alt det vi bare MÅ eje – samtidig med at vi smider væk….ikke fordi det ikke kan bruges, men fordi vi føler os nødsaget til at være med på beatet – og have det sidste nye. Eller fordi vi har brug for de to minutters kick, det giver at købe noget NYT.

Og vi kan jo trøste os selv med, at som storforbruger af materielle goder og tid – holder vi gang i forbrugssamfundet. Du og jeg er med til at holde Danmark i gang, hvis vi altså ikke går ned med stress – for det koster jo efter sigende samfundet 5,5 miliarder om året. Om tallene er korrekte ved jeg ikke præcist, men vi taler trods alt milliarder.

På den anden side kan man også sige, at du og jeg minder lidt om hamsteren i hamsterhjulet..der løber, løber og løber – og guderne må vide, hvorfor?

Så nu vil jeg ikke spilde din tid længere med ubrugeligt stof..Du skal sikkert videre og har travlt. Og alt hvad jeg har skrevet vil du alligevel glemme om 10-3-2 sekunder, fordi så får du nye input serveret. Og mine ligegyldigheder forsvinder ud af dine Ram på den øverste computer.

Sponsor, Rengøringsfirma Århus. Valhal-IT, Cloud løsninger. Aktiv Finans, Gældsrådgivning. GroWCamp, Minidrivhus – Kødfralandet – Hakket oksekød – Algot-bolig – boligvurdering – Rørvig-centret Konferencecenter Sjælland

 

Danskerne har travlt, hvor blev tiden af, og hvorfor er der stress i Danmark?

 

Read more

humor

Kan latter helbrede?

Latter skulle være sundt for dit sind og tanker. Som et lufttryksrenser, der sprøjter luft i tunge tanker, og smider dem ud af dit system. Puf…..Du kommer fuldstændig ind i nuet af latter.

Men hvor pokker blev latteren af? Hvor tit ser du nogen, der bare griner uhæmmet?

Vi render fortravlede rundt, alt skal være perfekt, vi skal have styr på alt,og har de der stramme deadlines og overfyldte kalendere. Hvor er der plads til alt det sjove? Til væren?

At være totalt useriøs og bare grine uhæmmet, er for mig at se, blevet en mangelvare hos mange danskere. Men når der grines helt nede fra mavemusklerne, så er det skidt bare super helbredende, so why miss it?

10 grunde til at lade latteren rulle:

  1. Højner dit energiniveau
  2. Gør dig yngre
  3. Får dig ind i nuet
  4. Tømmer dit hoved for tunge tanker
  5. Modvirker stress
  6. Forbedrer indlæringsevnen
  7. Øger din kærlighedsevne
  8. Spreder god stemning
  9. Forbedrer din fordøjelse
  10. Styrker dit immunforsvar

Derudover findes der en længere række helbredsmæssige fordele ved at grine.

Der dukker specielt 7 spørgsmål op i mit hoved:

  1. Hvorfor griner vi så ikke meget mere?
  2. Hvorfor er det så alvorligt, det liv her? Hvor blev alt det sjove af?
  3. Hvorfor har nogle mennesker nedadvendte mundvige – som var de frosset fast i sin position?
  4. Hvornår har du sidst grinet – så du kunne mærke mavemusklerne?
  5. Hvorfor lærer vi ikke vores børn, at de skal huske at grine hver dag- og at det er lige så vigtigt som at børste tænder?
  6. Hvorfor er det ikke FINT at grine uhæmmet (hvis man altså tørrer næsen, når den løber)
  7. Hvorfor glemmer vi at grine, når de fleste af os grinte meget som helt små?

Så lad os slå det fast. Vi griner ikke nok, vel? Du, jeg og din nabo….mange af os. Vi har glemt at latter er helbredende, men vi løber forvildede rundt, som myrer i en myretue.

Er du med på en ny mode-trend?

At vi skal grine minimum 3 gange om ugen. Sådan HELT ned i maven. Hvis intet er sjovt, så finder vi da bare noget, der er komisk eller lytter til noget sjovt på nettet, ser sjove film eller skjult kamera…Whatever du finder sjovt.. virker….bare du lover mig at grine din R….i laser.

Jeg griner herfra – sammen med dig!

Sponsorer. Kidsjen, Køkkenredskaber til børn – bageredskaber til børn. Holbæk Fjord Camping, Camping Sjælland – Camping Vestsjælland  NewOffice, Kontorudstyr, Granhøjen – STU

Er latter helbredende – latter er underminderet blandt danskere

 

 

 

 

 

 

 

Read more

LAT-forhold-cola-forhold

LAT-forhold er den nye trend

Familielivet er i opløsning – og den nye trend, der betegnes; LAT (Living Apart Together) – eller et COLA-forhold (Couples Living Apart)….med en lille variation i livsstilen.

Men hvis du tror at fænomenet lige er opstået – er du på misinformeret…til dels.

Lad os lige slå fast – definition:

LAT-forhold (Living Apart Together) Par der lever i hver sin bolig

COLA-forhold (Couples Living Apart) – Par der bor i hver sin bolig, og hvor de hovedsageligt ses, når de ikke har børn.

 

Fra Chopin – til Woddy Allen

Vi kan gå helt tilbage i 1840’erne, hvor Frederic Chopin levede i et cola-forhold (også selvom Cola’en først blev opfundet i USA i 1886). eller måske snarere et LAT-forhold. I dag lever flere celebrities i et LAT-forhold, bl.a. skulle Woody Allen og Mia Farrow leve således. Men ikke fordi du skal tro, at den slags kun ses blandt “de rige”. Fænomenet er set i alle sociale lag og er voksende i Danmark.

Omkring 1 million danskere bor alene ud fra Danmarks Statistik. Men der er ikke præcise tal på, hvor mange der, som par, lever hver for sig. Men tager man tallene fra gifte par – bor omkring 5 procent af Danmarks ægtepar hver for sig (men her kan der jo også være tale om par under seperation og yderligere vil der også være flere par som blot er ugifte, der har et LAT-forhold.

Så stadig er det i Danmark uvist, hvor mange der reelt lever i et LAT-forhold.

Årsager til et LAT-forhold

  • Et bevidst valg, fordi det føles bedre for parret – og passer ind den pågældende livsstil (større frihed eller andre fordele)
  • Økonomisk og social udafhængighed for kvinder.
  • Arbejde – den ene part har af karrieremæssige årsager et job længere væk.
  • Sammenbragte familier – en måde at undgå for meget nyt for børnene (skoleskift, udfordringer med familieregler, levemåder)
  • Unge par – der skal “se hinanden an i længere tid”, inden de forpligter sig helt.

Udfordringer i et traditionelt parforhold

Ofte arbejder begge voksne ude og der kan være en tendens til en stresset hverdag, hvor alt skal planlægges og intimiteten kan halte bagefter midt i travlheden og den skarpe planlægning i børnefamilien. Langsomt glider kæreste-følelsen væk i hverdagens tusinde gøremål – med risiko for at parrene ikke igen kan nå hinanden følelsesmæssigt. Derfor ser nogle par formentlig en fordel i at skære hverdags-travlheden væk og klare den hver for sig, for i stedet at udvælge tid til partneren med mere fokus på hinanden i et udvalgt tidsrum.

Udfordringer i LAT-forhold

Økonomisk er det normalt ikke en fordel at leve hver for sig med derved dobbelte udgifter til bolig og dagligdag. Derudover kan der komme transport mellem parrene. Den anden udfordring er at begge parter skal virkelig ville det og stole på hinanden. Ellers vil tanker som “gør du det her fordi du ikke rigtigt vil mig og venter på noget bedre?” – eller “elsker du mig ikke nok?”.

At leve i et LAT-forhold kræver at begge parter er 100 procent ærlige overfor hinanden overfor valget, og dernæst at begge parter stoler på hinanden og kærligheden. Stadig er det også sådan at en del par bliver stillet med tvivl udefra – fra venner , familie. Hvorfor gør I det? Elsker I ikke hinanden nok til at leve med sure sokker?” eller andre pågående spørgsmål. Men tendensen er kommet for at blive – og det er stigende i sin tendens. Udfordringer ligger her også, hvis man har fælles børn..og kan gøre det sværere at realisere.

JJ Mechatronic, Kabinetter. Advida, Skilsmisseadvokat Holbæk. BelllaMallorca, Feriehusudlejning Mallorca – feriebolig Mallorca – Ferielejlighed Mallorca

Lat-forhold – Cola-forhold – hvad er det? Ny trend i familielivet

 

 

Read more