Danmark

Et uhyggeligt græskar som dem man laver under Halloween i Danmark

I denne måned kan man finde græskarhoveder, falske edderkopper og spøgelser stort set over det hele. Det skyldes at vi er på vej mod Halloween. Halloween er en tradition der ikke altid har været stor i Danmark, men nu hvor der nærmest fejres i en hel måned på samme måde som jul, kan man ikke benægte at den er blevet rimeligt stor her i landet.
Nogle folk mener dog at Halloween er en amerikansk højtid, som der ikke er nogen grund til at fejre i Danmark. Er det dog sandt? Find ud af det i dette opslag om Halloween i Danmark.

 

Alle Helgenes Aften

Alle helgenes dag var en katolsk højtid der blev skabt i 600-tallet. Da Danmark blev kristen kom denne dag derfor også med. Højtiden var lavet for at mindes alle de kristne matyrer, som var blevet gjort til helgener. Der var for mange til at de alle kunne have deres egen helligdag. Af den grund blev én stor da holdt til at mindes dem. Alle helgenes dag endte med at ligge den 1. november, og dagen før kom til at hedde “Alle Helgenes Aften”.

 

Samhain blev til Halloween

Alle Helgenes Aften blev skabt som en blanding af den eksisterende katolske tradition, og en keltisk tradition kaldet Samhain. Samhain var kelternes nytårsfest, hvor de lavede et stort bål, og fejrede høsten, mens de mindes dem der var døde i løbet af året. De skar samtidig lamper ud af roer, og gik rundt med dem hele dagen. Dette skyldtes at man mente at man den dag var tættere på de dødes rige, og roelamperne skulle holde spøgelserne væk. De normale normer galt heller ikke den dag, hvilket blev udtrykt ved at alle klædte sig ud.
Skotterne bragte denne tradition med til USA, hvor den blev blandet sammen med Alle Helgenes Dag, da de to højtider havde nogle få ting tilfælles, og foregik tæt på hinanden. Kelternes traditioner blev derfor også blandet ind i fejringen. Der groede dog ikke roer i Amerika, og af den grund begyndte man at lave lamper ud af græskar i stedet.

 

Halloween i Danmark

Halloween som vi kender det kom først rigtigt til Danmark i 1990’erne. Her begyndte man at følge flere af de amerikanske/keltiske traditioner. Især at iklæde sig kostumer og udhule græskarer blev hurtigt populært. Det var dog nok nærmere de hyggelige aspekter ved disse handlinger der tiltræk danskerne end de uhyggelig. Det var nemlig ting man kunne være sammen om, på et tidspunkt på året hvor der ikke er mange andre traditioner. Højtiden har mange elementer tilfælles med fastelavn, især det med at gå fra dør til dør og sige “Slik eller ballade”. Det er derfor ikke noget alle folk gør til halloween, men man kan som dansker nok godt forvente at få nogle få børn forbi, der kræver slik.

Halloween er altså en sjov højtid, med rødder i mange forskellige traditioner fra forskellige lande.

 

Sponsoreret af Granhøjen – Professionelt Botilbud

 

© Danmark og Danskere – Halloween i Danmark

Read more

En person i en hængekøje der nyder sin ferie i Danmark

Lige nu er det sommerferie mange steder i Danmark. Skolerne holder ferielukket, og på de fleste arbejdspladser er der minimum nogle få af medarbejderne der holder fri lige nu. For at man kan fungere resten af året rundt er det virker at man får lov til at holde fri til tider. Derfor er det også vigtigt at vi sørger for, at alle får ferie i Danmark. Ferien har dog ikke altid været så fremtrædende som den er nu.

Ferie i Danmark gennem tiden

Man startede først på at have ret til ferie i 1920. Dengang havde man kun 3 feriedage på et år, og det var endda uden løn. Hvis man ville holde ferie skulle man altså gå dage uden at tjene nogen penge, og det var der mange der ikke havde råd til.  I 1938 kom ferieloven derfor. Den gav lønmodtagerne krav på to ugers ferie med fuld løn. Det var den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning der fik loven indført, og den var meget upopulær på højrefløjen. Med tiden blev ferieloven dog ganske populær blandt alle, og den er sidenhen blev ændret flere gange. Nu er man derfor helt oppe på 5 ugers betalt ferie om året.

En person der ligger på stranden og nyder sin ferie i Danmark

Skolernes sommerferie

Det er selvfølgelig kun ferie for lønmodtagere. Når det kommer til skoleferie er det noget helt andet. Skolebørn skal være i skole cirka. 200 dage om året. Det vil sige at de har fri de resterende 165 dage om året, og selv med weekender regnet fra, bliver det noget mere end de voksnes 5 uger. Da skoleloven, som sagde at alle børn skulle gå i skole, blev indført i 1918 havde børnene ferie i august, så de kunne hjælpe med høsten. I 1950’erne begyndte skolerne i byerne dog at give folk fri i juli, da man ikke høstede i byen. Idéen om at børn skulle have fri til at slappe af, og ikke arbejde, begyndte at udvikle sig. Derfor blev der indført den skolesommerferie der er nu, som ligger hen over juli, og varer cirka 6 uger.

Andre ferier

I løbet af året er det selvfølgelig mange andre ferier. De fem ugers ferie som lønmodtagere har kan som oftest lægges når som helst i løbet af året, medmindre at man arbejder et sted med faste somre. Hvis man har børn vil det nok være smartest at lægge sin ferie på samme tid som dem, hvilket vil sige efterårsferien, påskeferien, juleferien og de forskellige helligdage. Hvis man ikke har børn, er der dog en fordel i at lægge sin ferie uden for de typiske tidspunkter, da biletter er billigere der, og der er færre andre turister rundt omkring.

Der er masser af muligheder når man holder ferie i Danmark, hvilket ikke er noget man kan forvente i alle lande. Derfor er det bare med at nyde lige det. Man kan bruge sig ferie på at tage på hotel, i badeland, rejse væk, eller bare slappe af.

Sponsoreret af Skovhus Privathospital – Professionel OCD Behandling og Bålhytter med Shelter

Danmark og Danskere – Ferie i Danmark

Read more

En pige på stranden, hvor hun nyder det danske sommervejr

Danmark er ikke ligefrem kendt for at være et varmt og solrigt land, hverken i sommeren eller på noget andet tidspunkt. Som en nordisk land er vi generelt blevet vant til somre med regn, og temperaturer der sjældent kryber sig over de 30 grader. I år har vi dog haft en af de varmeste maj-måneder nogensinde målt i Danmark. Det viser, at Danmark altså godt kan være fantastisk til tider. Varmen fortsatte endda ind i de første uger i juni, og selvom at det danske sommervejr lige nu ligner sig selv igen, er det altså ikke umuligt for os, at få en varm sommer. Det kan også tydeligt ses, hvis vi ser tilbage i tiden.

De varme danske somre

Den varmeste danske sommer nogensinde var den i 1997. I perioden juni-juli-august 1997 var gennemsnitstemperaturen 17,7 grader. Det lyder ikke som forfærdeligt meget, især når man tænker på at den koldeste sommer, 1987, kun var 4 grader koldere, med en gennemsnitstemperatur på 13,4.

En mand der griller i det gode danske sommervejr

Man skal dog huske, at det er et gennemsnit, så mens de varme dage kan være langt over 17 grader, er der kolde dage der trækker dem ned. 1997 havde den varmeste målte august nogensinde, på 20,4 grader. Hverken årets juni eller juli var dog den varmeste dog. Det er derfor ikke så simpelt, at en varm sommer er varm hele vejen igennem. Den varmeste juli var i 2006, mens den varmeste juni var 1923. En enkelt varm måned garanterer derfor ikke en generelt varm sommer. Ligeledes betyder en enkelt kold måned ikke at hele måneden bliver kold. Så selvom at det er en smule koldt udenfor lige nu, kan det stadig når at blive varmt nok til strandture, leg på legepladsvandland, hotelophold, grill og hygge om bålet.

Nogle dage gennem tiden har dog været ekstremt varme. Nogle få gange har danskerne oplevet af temperaturen kom over 35 grader. Det er så varmt, at mange slet ikke synes at det er sjovt længere. Når det danske sommervejr bliver så hedt, er skyggerne og vandet de eneste steder det er til at opholde sig. Den varmeste målte dag i nogensinde var i 1975. Der var det hele 36 grader varmt i Holstebro. Den seneste gang at temperaturen i Danmark kom over 35 grader var dog i 1992, hvor der blev målt 35,1 grader på Bornholm.

En blå himmel som den kan se ud når det danske sommervejr er godt

Det danske sommervejr i år

Det danske sommervejr i år bliver næppe så hedt som de tidligere eksempler. Selvom at vi har haft en varm maj og tidlig juni, betyder det som sagt ikke at hele sæsonen bliver varm. Det kan man allerede se i dag. Det forventes dog på nuværende tidspunkt, at temperaturen til tider vil nå op omkring de 25 grader igen. Vi vil dog også få en del regn. Alt i alt bliver det danske sommervejr i år nok præcis som vi kender det. Nogle dage vil give mulighed for strandture og lignende. Hvis man vil have konstant varme, er man dog nok nødt til at rejse væk. Sådan er det at være dansker.

Read more

sankt hans

Så er vi ved at være på den tid af året igen – Sankt Hans.

Heksen skal brændes og der skal hygges med familien… eller gør alle nu det?

Det virker til at være meget forskellige om folk fejrer Sankt Hans eller ej, på trods af det er en god gammel tradition her i Danmark. Travlheden i hverdagene gør ofte at de yngre generationer ikke vægter disse traditioner lige så højt som de ældre. Der er derfor mange unge som ikke længere tager ud til det lokale bål og hygger med deres lokal samfund.

En skam ville mange måske sige – hvad skal det til for ville de unge nok sige.

Sankt Hans

Sankt hans er ligesom juleaften et levn fra vores hedenske baggrund. Hvor julen er på vintersolhverv, årets korteste dag, så er sankt hans årets længste, netop sommersolhverv. De kristne fik nyfortolktet vores gamle skikke så de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse.

Selve hekseafbrændingen har som udgangspunkt ike noget med den hedenske tradition at gøre, men er anset som værende en nyere tradition, som formenes at stamme ffra tyske håndværkere som besøgte Kalundborg i 1860erne.

Formålet med bålet under sommersolhverv var at skræmme hekste og onde ånder væk, ikke at brænde dem.

Sankt Hans i dag

I dag er Sanks Hans ofte et privat eller offentligt arrangement, hvor der tændes bål og der synges Midsommervisen. Mange vælger også at fejre aftnene sammen med aftensmad og hygge.

 

Hvad siger I? Er Sankt Hans bare fedt – eller er det en døende tradition?

Sponsoreret af: Ingeniørblog.dk – Ingeniør – Lekon – ISO 9001– Grow Camp – Højbede – Rørvig-Centret – Hotel Odsherred

Danmark og Danskere – Sankt Hans er på vej

Read more

travlt-stress-hvor-blev-tiden-af

Danskerne har travlt – og i hæsblæsende kapløb om hvert minut

Vi har så travlt, at de spildte minutter bliver mere og mere forhadte. Køen i Netto, på apoteket eller på telefonen er dræbende – og spild af kostbar tid. For vi har så travlt, ik’?

Hele tiden farer vi mod næste mål – og næste mål. Uden at nyde bevægelsen undervejs. “Hvad så du på vejen…?”. “Aner det ikke, jeg havde så travlt med at nå målet”….

Åhhh, så lad os dog stoppe myretue-fænomenet og tage os flere (velfortjente) pa    use   r.

Ja, tid til tomrum med; INGENTING.

Har du, som jeg, kikket i en myretue og tænkt, hvad f**** løber de for? Så prøv at flyve op i himlen et øjeblik (og se ned på os danskere). Åh Gud, vi har håbløst imiteret myrenes adfærd.

Jeg ved ikke helt, hvad de løber for – men det ser meget, meget forvirrende ud med de myrer – og det samme med os, danskere….

But why?

Hvad gik galt? Vi har i dag alle hjælpemidler til at klare det daglige praktiske arbejde og har ofte endda kortere arbejdstider end tidligere.

Vi skulle altså have MEGET mere tid i overskud?!

 

Fakta om vores arbejdstider historisk set

Fra midten af midten af 1800-tallet, i den tidlige industrialiseringsfase, var arbejdstiden inden for industri og håndværk meget lang. Om sommeren var det normalt med arbejdstider på 12-14 timer i døgnet (om vinteren lidt kortere fordi der var flere mørke timer).

Arbejderbevægelsen fik i 1919 gennemført kravet om en arbejdsdag på 8 timer – fordelt over 6 arbejdsdage (altså en 48 timers arbejdsuge).

Sidst i 50’erne blev den overenskomstbestemte normalarbejdstid 45 timer om ugen – og herefter er arbejdstiden gradvist kommet ned på de 37 timer, som vi har i dag.

 

Fysiske, “tidsbesparende” hjælpemidler

Meget af det fysiske arbejde er blevet erstattet af teknik og maskiner. I privaten har vi næsten maskiner til alt;  madlavningen, haven, håndværk og den almindelige husholdning.

Selv en skruemaskine er standardinventar i de fleste hjem.

Der bliver nærmest kikket måbende på en, når man (som jeg) kommer med en gammeldags skruetrækker. Hvorpå spørgsmålet hurtigt dukker op til overfladen “Sig mig, har du tænkt dig, at vi skal bruge DEN der?” sagt med en lettere skjult, opgivende stemme og med en anklagende pegefinger rettet direkte mod jerntøjet.

Vi har maskiner, der letter ethvert stykke arbejde. Computere, der skulle spare os for en masse arbejdsmæssig spildtid og papirnusseri.

Hvis du, som jeg, har oplevet livet uden en computer som fast kompagnon, har du måske også undret dig over al den tid, vi skulle få tildelt, men som bare aldrig dukkede op?

Derimod ser jeg, at computeren, mobilen og i-Pad’en på mystisk vis stjæler og snapper kæmpe-bidder af tiden, helt bemærket. Det kan nettet bare…Du er online og vupti, tiden er smuttet. Timer føles som minutter, ikke sandt?.

Jeg giver op – lægger mig ned – og tager den smøg, jeg ikke ryger

Med alle de hjælpemidler vi har fået gennem tiden. Ja, så forstår jeg alligevel ikke helt, hvorfor vi så bliver mere stressede og pressede end nogensinde før.

I fugleperspektiv giver det INGEN mening. Og i menneskelig forstand giver det mening, at det SLET IKKE giver mening…..

Dog har vi selv formået at skabe det hele.

Det HELE.

Forbrugssamfundet, det travle liv, de mange ting vi absolut og kontinuerligt skal have råd til at købe. Alt det vi bare MÅ eje – samtidig med at vi smider væk….ikke fordi det ikke kan bruges, men fordi vi føler os nødsaget til at være med på beatet – og have det sidste nye. Eller fordi vi har brug for de to minutters kick, det giver at købe noget NYT.

Og vi kan jo trøste os selv med, at som storforbruger af materielle goder og tid – holder vi gang i forbrugssamfundet. Du og jeg er med til at holde Danmark i gang, hvis vi altså ikke går ned med stress – for det koster jo efter sigende samfundet 5,5 miliarder om året. Om tallene er korrekte ved jeg ikke præcist, men vi taler trods alt milliarder.

På den anden side kan man også sige, at du og jeg minder lidt om hamsteren i hamsterhjulet..der løber, løber og løber – og guderne må vide, hvorfor?

Så nu vil jeg ikke spilde din tid længere med ubrugeligt stof..Du skal sikkert videre og har travlt. Og alt hvad jeg har skrevet vil du alligevel glemme om 10-3-2 sekunder, fordi så får du nye input serveret. Og mine ligegyldigheder forsvinder ud af dine Ram på den øverste computer.

Sponsor, Rengøringsfirma Århus. Valhal-IT, Cloud løsninger. Aktiv Finans, Gældsrådgivning. GroWCamp, Minidrivhus – Kødfralandet – Hakket oksekød – Algot-bolig – boligvurdering – Rørvig-centret Konferencecenter Sjælland

 

Danskerne har travlt, hvor blev tiden af, og hvorfor er der stress i Danmark?

 

Read more

ulve-i-danmark

Ulve i Danmark – fakta om ulvenes tilbagevenden

Der er ulve i Danmark, noget de fleste nok har registreret – med den rødglødende debat, det har skabt. Lad os se det lidt efter i sømmene.

 

Ulve i Jylland 2016

Der er registreret 19 forskellige ulve i Danmark – dog kun i Jylland. Det menes ikke, at de vil sprede sig til hverken Fyn eller Sjælland, da strømmen er for stærk for ulve.

 

Fredet rovdyr – uden fare for mennesker

ulve-i-danmark

Ulve i Danmark

Ulven er fredet efter EU’s regler om fredning af arter, og hvis en ulv skal nedlægges i EU kræver det en særlig dispensation. Ulven har spredt sig i hele Europa – og er kommet for at blive.

Den er generelt menneskesky og er derfor ikke farlige for mennesker. Men ulven er et rovdyr, der kan spise kaniner, harer, hjorte, fugle, mus og andre små pattedyr som geder, får og menneskers husdyr. Den spiser gerne ådsler og den går tit efter svage dyr. Undersøgelser fra Tyskland viser at kun 1 procent af ulvenes føde kommer fra husdyr.

 

Aggressiv debat om ulven

I Danmark er debatten helt oppe i det røde felt – når det gælder for og imod ulve i landet. Der en en ca lige deling i begge lejre. Faktisk har det givet det udfald for nogle – at de har modtaget trusler.

Ulvene er if. kilder ikke bevidst sat ud i Danmark, men kommer derimod fra Tyskland, hvor arveanlæg kan spores fra – ulven har altså selv vandret nordpå hertil.

Eventcom, Erhvervsrejser, firmarejser, firmature. Fodboldrejser.dk, Fodboldrejser og billetter til Manchester United. Campingudsalg, Campingudstyr. Granhøjens Blog

Fakta om ulve i Danmark

 

 

Read more

havaton-hund

Havaton – allergivenlig familiehund

Havaton hunden er endnu ikke så kendt i Danmark – nok mest set i USA – og hitter som en af de populære selskabshunde. Havatonen er en blanding af en Silkehund (Havaneser) og en Bomuldshund (Coton De Tulear).

Havanton – typiske personlighedstræk:

  • Kærlig
  • Venlig
  • Intelligent
  • Elskelig
  • Elsker leg
  • Nemt ved agility
  • Stærk i lydighedstræning
  • God familiehund
  • God børnehund
  • Tålmodig
  • Følsom
  • Allergivenlig (officielt)

Personligheden kan dog forekomme mere fra enten Silke-  eller bomuldshunden. Så personligheden kan ikke 100 procent karakteriseres – og man skal forvente et godt miks af karaktér 😉

Havatonen er normalt hvid, sort, brun eller grå – og har ofte 2 farver i ansigtet. Det er en lille selskabshund også kaldet designerhund.

Havantonens pels kræver en del pleje, da den bliver langhåret. Mange vælger dog at klippe dem kort – og derved kræver pelsplejen en smule mindre. Men stadig kan du ikke undgå at skulle rede, vaske, klippe dens pels.

Sponsorer: Rationel.nu – Rengøringsfirma KøbenhavnAluprofiler – alu profiler. Elmely Kro, Mad ud af huset Holbæk. Algot – Salgsvurdering – Livet på Granhøjen – Granhøjen

Havaton hund – allergivenlig familiehund

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Read more

model-600238_1920

Mode – at se “cool” ud – hvorfor er det så vigtigt?

Mode var ikke noget Adam og Eva tænkte på (eller Neandertalerne for så vidt)

mode-derfor

Hvorfor går vi så meget op i styling og mode?

Men langt gennem historien har mode, styling og tøj været en måde:

  • At vise sin status på
  • At vise sin magtposition
  • At tiltrække sig opmærksomhed
  • At gøre kur på overfor det andet køn
  • At give andre, det ønskede indtryk af os
  • At vise hvem vi er – eller ønsker at være

Hvorfor går vi op i mode og styling

I bund og grund vil de fleste af os vel bare elskes. Vi føler os mere set og hørt, når vi klæder os smart og tjekket. Det er der faktisk en god grund til, for det viser sig gang på gang, at du bliver behandlet bedre, når du klæder dig eksklusivt eller blot modebevidst – du bliver modtaget anderledes af andre.

Trist måske, når man kikker dybt i det – men sandt.

Du og jeg dømmer konstant

Vi dømmer konstant ud fra udseende i det øjeblik et menneske træder ind af døren. Tøjstilen og hele personens ydre fremtoning. Måske netop derfor er vi selv så forhippet på at gå i det rigtige tøj, se lækre ud. Vi ønsker at andre tænker noget positivt om os – og mange af os gør en mere eller mindre indsats for at se “pæn og præsentabel ud”.

Og så er der det – med det andet køn – hvis vi deler det groft op ….

Kvinder kan kurtisere mænd med deres påklædning

kvinder-mode

En kvinde kan kurtisere mænd – blot med deres påklædning

Kvinder har i mange århundrede kurtiseret mænd med deres påklædning alene (næsten)- og det er med gode resultater. Mænd reagerer, som oftest med det samme, på en kvindes påklædning – og er en kvinde ude efter en mand, så er påklædningen en yderst vigtig indsats – før jagten går ind.

Kvindelige former og attributter der fremhæves i tøjstilen tiltrækker sig opmærksomhed, måske ikke altid kvindens ønskede opmærksomhed – men i hvert fald opmærksomhed. Men kan hun ikke lide formen af opmærksomhed, kan hun nemt ændre dette, ved at ændre sin påklædning – til en mere tilknappet stil.

Hun kan dreje på knappen påklædningsmæssigt – og ændre mændenes opfattelse – blot ved at ændre sit look.

Super smart ikke?

Manden viser status med påklædningen

mand-mode

Mænd har effekt ved at udvise status i påklædningen – dette tiltrækker ofte kvinder.

Mænd derimod (groft skitseret) bruger mere deres påklædning til at vise deres status/magt – fx jakke og slips eller en anden stilsikker påklædning. Det virker ofte på kvinder, for mænd med magt, viser sig at have større succes med at fange en kvindes opmærksomhed – end ham med den slidte joggingbuks. Måske er det fjollet og firkantet, men det viser sig at være sandt – og noget, der let kan spilles på – alt efter ønske.

 

 

Sponsor af siden; DanSmil, Tandlæge Østerbro, Kidsjen, Bageredskaber børn

 

Mode – ser jeg cool ud…

Read more

stress_i_danmark

Stress i Danmark er udbredt – slap dog af

Fænomenet stress i Danmark er så normalt, at enhver arbejdsplads har været ramt af det med en eller flere medarbejdere. Nogle bliver sygemeldt, andre ender på førtidspension,

men du kan altså også dø af stress.

Det holder jo ikke …….

TV2 har skrevet at 8 ud af 10 danskere har symptomer på stress. Det er jo absurd, hvis det skulle være sandt.

Men kan vi ikke bare slappe af? Og hvad er det,  der presser os så meget i dag? Ordet stress er blandt de mest googlede ord på nettet. Det er skræmmende og så slemt, at vi må kikke dybt ned i de danske lommer.

Helt ned i lommeulden.

Er du stresset? – test dig selv gratis her (aner ikke om testen er troværdig).

Ellers har Stressforenigen en test, men du skal være medlem for at få adgang til den – du kan finde Stressforeningens test her

 

Stress på arbejdsmarkedet

Men at stress er et fænomen, der er tiltagende viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed helt tydeligt. I 1987 var omkring 6 procent af befolkningen stressramte – og i 2010 voksede det til omkring 13%.

Måske er det store fokus på effektivitet i de fleste brancher det, der skubber udviklingen i en kedelig retning. Men kan det også være hele vores livstil i dag, der fylder vores indre så meget op, at kroppen til sidst ikke kan rumme mere?

Stress i dit privatliv

Kender du det – du er online hele tiden…..

Du fylder dig med information, tager indput ind konstant og hele tiden – dag og måske nat. Og så er det, jeg tænker. Hvornår får vi tømt os selv –  tømt ud af alle de input der fylder i os?

Hvornår oplever du at være fuldstændig uforstyrret af input?

Ikke forstyrret af telefonen (din bedste og nærmeste makker) ikke fylder dig med nyheder eller TV’et, SMS’er, spil du lige må spille på mobilen – radioen der kører.

Du skal liiige tjekke din mail – og så kom Facebook og Twitter lige ind over. Der er mange tilbud, der kalder på dig og din opmærksomhed, og vupti har du brugt den fritid, du havde så meget brug for – med at fylde dig selv mere op.

It never stops – medmindre du siger STOP!

For ved du hvad. Kroppen bliver taberen – for den får mindre opmærksomhed, mindre ro – den krop som helt sikkert fortæller dig at noget er galt – bliver slet ikke registreret af dig.

For du skal liiiige noget – HELE TIDEN…..

Hallo din harddisk er fyldt op

Hvis vi tager din computer eller din mailboks, så kan din harddisk indeholde et bestemt antal MB – Sådan er det nok også med os mennesker – vi kan rumme, det vi kan rumme – og ikke mere.

Det glemmer vi bare….

Er du overloaded til daglig, så er der risiko for at du brænder sammen – eller går ned med stress. Du kan ikke hele tiden fylde på – uden at tømme ud.

Du kan heller ikke hele tiden være på farten – uden at have dine pauser – eller din søvn.

That’s life….vi er sprunget ud, som studenter i livet – på  Studenterkørsel, blot uden at vide, hvordan vi skal køre vognen.

Psykisk belastning på jobbet giver stress

Mennesker der føler sig presset psykisk på arbejdspladsen, har større risiko for at gå ned med stress. Det kan belaste mere end et lidt for hektisk job – det psykiske kan nedbryde dig, og gøre at du aldrig slapper af – fordi du tager jobbet med hjem, den psykiske belastning rumsterer konstant og hele tiden i dig – gør dig anspændt og presset på alle måder.

Du kommer til at mangle søvn, fordi du ikke kan finde ro. Du bliver præget af frygt på jobbet, fordi presset er over dig psykisk.

Det er stærkt belastende for hele dit system.

Så har du en presset psykisk situation på jobbet – så få en dygtig stress-coach til at give dig redskaberne, så du kan slippe ud af en alvorlig situation.

Find en løsning – nej, du behøver ikke at lide mere.

Hvad vælger du for dit liv?

Du behøver ikke bare at følge strømmen. Hvordan kan du indrette dit liv, så du og din krop får bedre betingelser?

Hvad skal der til, for at du kan skabe større balance i aktivitet og passivitet?

Naturen søger hele tiden at finde sin egen balance. På samme måde din krop. Den prøver at fortælle dig, at du trænger til at hvile, til at koble fra, og at du har for meget fyldt ind i dine tidsplaner – på for kort tid….

Lytter du ikke. Så vil den til sidst blive nødt til at ligge dig ned i et jerngreb – og så KAN du bare ikke mere. Men hvis du vil have livskvalitet – skal du stoppe inden. Konsekvenser for stress er så alvorlige, at de kan ødelægge dine funktioner, dine evner og meget mere.

Så tag ansvar. Sortér fra nu i tide..

Se realistisk på din dag – din levevis. Find ud af en løsning. Der er altid en løsning – istedet for at køre på automatpilot. Stop op – mærk dig selv.

Hvad vil du? Hvad løber du for? Hvad skal det i virkeligheden til for?

Tror du, at du som gammel vil sige:

  • Hold da k…. hvor var det godt, at jeg løb sådan derudad
  • Så jeg ikke kunne mærke mig selv
  • Aldrig nåede at lytte rigtigt til, hvad mine børn eller min elskede sagde
  • Aldrig nåede at lytte til, hvad min krop sagde
  • At jeg aldrig nåede helt at nyde årsskiftet, blomster, naturen og mine nærmeste.
  • Hvor var det godt, at jeg løb rundt i en forvildet myretue – løb uden jeg vidste hvorfor.
  • Hvor var det fantastisk, jeg fik den iphone 6, fladskærm, mit store hus, mit prangende transportmiddel – det har virkelig givet mit liv værdi.
  • også selvom jeg aldrig nåede at være tilstede i det liv, jeg skabte.

Jeg havde da alt for travlt……det har jeg da virkelig ikke tid til, men nu vil jeg ligge mig til at dø – glad og veltilfreds – efter mit livs marathon.

Sponsorer; ABVAC, Blysanering og Rørvig Centret, Konferencecenter Sjælland. Industridisplay, Store LED Display – Culture Me – Stilling Design Granhøjensblog – Granhøjen

Sådan undgår du stress se mere på Netdoktor her

 

Stress i Danmark – så gear da ned dansker!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Read more