Ikke kategoriseret

Noget af det sværeste jeg nogensinde har gennemlevet, var da jeg skulle skilles fra min mand gennem 15 år. Ud over alt det følelsesmæssige, som kan vælte selv den stærkeste omkuld, så er der så meget praktisk at forholde sig til, at det virkeligt kan være svært at rumme. Derfor har jeg besluttet at gøre det lidt nemmere for andre, ved at lave en hurtig oversigt over hvad man skal gøre rent praktisk, når man skal udfylde skilsmissepapirer. Vi endte faktisk med at få en ”lykkelig” skilsmisse. Og det var der en god grund til at vi gjorde. Men det kommer jeg ind på senere.

En mand udfylder skilsmissepapirer, med billedets fokus på hænderne og papiret

Kan I blive enige?

For at blive skilt, skal I være enige om flere ting. Fx hvem skal blive boende i det fælles hjem, forældremyndighed, hvor skal evt. børn bo, ægtefællebidrag og børnebidrag osv. Kan I ikke blive enige om det, bliver I sendt til et møde i Statsforvaltningen. Her kan I få hjælp til at blive enige, men hvis I stadig ikke kan enes, og der er mange penge på spil, vil det oftest ende som en skilsmissesag i retten. Så galt gik det nu ikke for min eksmand og jeg. Vær opmærksom på at I skal betale Statsforvaltningen 420 kr. for at blive skilt. Men kan I ikke blive enige, skal I også betale for behandling af dette, da I så indkaldes til et møde, hvor I skal forsøge at blive enige.

Sådan kom vi igennem

Min mand og jeg var i starten ret uenige om hvordan vi skulle gribe det an. Faktisk var vi så uenige, at jeg frygtede at det skulle ende i retten. Med 3 børn under 15 år, var det et scenarie jeg i den grad frygtede. Derfor tog jeg kontakt til en dygtig advokat og fik et rådgivningsmøde. Det var så afklarende og gjorde, at vi efterfølgende kunne udfylde vores skilsmissepapirer uden de store knaster. Fordi vi forstod reglerne og vores behov. Og i sidste ende forløb vores skilsmisse ”fredeligt”. Vi var enige om hvordan vi skulle gribe det an, så vi begge kom ud med skindet på næsen. Uden det rådgivningsmøde havde vi ikke kunne udfylde papirerne og det var helt sikkert endt meget mere besværligt i retten.

Så mit bedste råd: Kend dine rettigheder, få den rette hjælp, så sparer du dig selv for mange søvnløse nætter og måske også penge. For skilsmissen bliver så meget lettere at komme igennem når du VED at der er styr på juraen. Så kan du bedre koncentrere dig om den helingsproces som hele familien skal igennem og alt det andet praktiske der også skal løses.

 

Sponsoreret af Eventcom – Spændende Grupperejser til Dubai, Bernic – DIN Rail Electronics Enclosure, Skovhus Privathospital – Behandling af Skizofreni og Info om Granhøjens Blog

Read more