Livsstil

pandekagedag

Pandekagedag ….hvad for noget?

Den internationale Pandekagedag er faktisk først gået op for mig her i år 2017. Måske jeg har sovet i timen? Eller kender alle den traditionelle dag, der faktisk blev indført mere officiel i 2016 i det danske land?

Men hvad f*** er det nu for noget? Har vi ikke rigeligt med traditioner – både de officielle og alle de uofficielle af slagsen?

Pandekagedag – En gammel kristen tradition

Pandekagedagen er egentlig en gammel kristen tradition. I gamle dage fastede de kristne i 40 dage op til selve påsken, hvor man ikke kunne spise æg, sukker, hvidt mel og mælk. For at få brugt de råvarer inden fasten gik i gang, blev der ofte lavet hvedebrød og mad med mælk – men også pandekagen kom ind i billedet inden fasten. Traditionen specifikt med pandekagespisning dagen før fasten, kan spores helt tilbage til det 16-århundrede.

Mærkedagen har vundet indpas i mange engelsktalende lande som England, Australien og USA. traditionen dukkede først officielt op i Danmark i 2006.

 

Hvornår falder pandekagedagen præcist

Pandekagedagen falder altid tirsdagen efter fastelavnssøndag, og dagen kaldes også for “Hvide Tirsdag” eller “Hvidetirsdag”. – fordi de fleste af de “forbudte” råvarer netop var hvide. Dagen efter Hvide Tirsdag, er dagen at fasten startede og hedder Aske Onsdag

Historien om pandekagen

Pandekager symboliserede efter sigende fire søjler af troen i kristendommen

  1. Æg – Skabelsen
  2. Mel – (grundpillen i) den menneskelige føde
  3. Salt – Sundheden
  4. Mælk -Renheden

 

Sponsorer; Engvang Frugt, Haveservice Køge. GrowCamp, Mistbænk. Keld Harbo,  Professionel bestyrelse. Granhøjen.dk – Granhøjen

Pandekagedag – en tradition – der er kommet for at blive….

 

 

Read more

travlt-stress-hvor-blev-tiden-af

Danskerne har travlt – og i hæsblæsende kapløb om hvert minut

Vi har så travlt, at de spildte minutter bliver mere og mere forhadte. Køen i Netto, på apoteket eller på telefonen er dræbende – og spild af kostbar tid. For vi har så travlt, ik’?

Hele tiden farer vi mod næste mål – og næste mål. Uden at nyde bevægelsen undervejs. “Hvad så du på vejen…?”. “Aner det ikke, jeg havde så travlt med at nå målet”….

Åhhh, så lad os dog stoppe myretue-fænomenet og tage os flere (velfortjente) pa    use   r.

Ja, tid til tomrum med; INGENTING.

Har du, som jeg, kikket i en myretue og tænkt, hvad f**** løber de for? Så prøv at flyve op i himlen et øjeblik (og se ned på os danskere). Åh Gud, vi har håbløst imiteret myrenes adfærd.

Jeg ved ikke helt, hvad de løber for – men det ser meget, meget forvirrende ud med de myrer – og det samme med os, danskere….

But why?

Hvad gik galt? Vi har i dag alle hjælpemidler til at klare det daglige praktiske arbejde og har ofte endda kortere arbejdstider end tidligere.

Vi skulle altså have MEGET mere tid i overskud?!

 

Fakta om vores arbejdstider historisk set

Fra midten af midten af 1800-tallet, i den tidlige industrialiseringsfase, var arbejdstiden inden for industri og håndværk meget lang. Om sommeren var det normalt med arbejdstider på 12-14 timer i døgnet (om vinteren lidt kortere fordi der var flere mørke timer).

Arbejderbevægelsen fik i 1919 gennemført kravet om en arbejdsdag på 8 timer – fordelt over 6 arbejdsdage (altså en 48 timers arbejdsuge).

Sidst i 50’erne blev den overenskomstbestemte normalarbejdstid 45 timer om ugen – og herefter er arbejdstiden gradvist kommet ned på de 37 timer, som vi har i dag.

 

Fysiske, “tidsbesparende” hjælpemidler

Meget af det fysiske arbejde er blevet erstattet af teknik og maskiner. I privaten har vi næsten maskiner til alt;  madlavningen, haven, håndværk og den almindelige husholdning.

Selv en skruemaskine er standardinventar i de fleste hjem.

Der bliver nærmest kikket måbende på en, når man (som jeg) kommer med en gammeldags skruetrækker. Hvorpå spørgsmålet hurtigt dukker op til overfladen “Sig mig, har du tænkt dig, at vi skal bruge DEN der?” sagt med en lettere skjult, opgivende stemme og med en anklagende pegefinger rettet direkte mod jerntøjet.

Vi har maskiner, der letter ethvert stykke arbejde. Computere, der skulle spare os for en masse arbejdsmæssig spildtid og papirnusseri.

Hvis du, som jeg, har oplevet livet uden en computer som fast kompagnon, har du måske også undret dig over al den tid, vi skulle få tildelt, men som bare aldrig dukkede op?

Derimod ser jeg, at computeren, mobilen og i-Pad’en på mystisk vis stjæler og snapper kæmpe-bidder af tiden, helt bemærket. Det kan nettet bare…Du er online og vupti, tiden er smuttet. Timer føles som minutter, ikke sandt?.

Jeg giver op – lægger mig ned – og tager den smøg, jeg ikke ryger

Med alle de hjælpemidler vi har fået gennem tiden. Ja, så forstår jeg alligevel ikke helt, hvorfor vi så bliver mere stressede og pressede end nogensinde før.

I fugleperspektiv giver det INGEN mening. Og i menneskelig forstand giver det mening, at det SLET IKKE giver mening…..

Dog har vi selv formået at skabe det hele.

Det HELE.

Forbrugssamfundet, det travle liv, de mange ting vi absolut og kontinuerligt skal have råd til at købe. Alt det vi bare MÅ eje – samtidig med at vi smider væk….ikke fordi det ikke kan bruges, men fordi vi føler os nødsaget til at være med på beatet – og have det sidste nye. Eller fordi vi har brug for de to minutters kick, det giver at købe noget NYT.

Og vi kan jo trøste os selv med, at som storforbruger af materielle goder og tid – holder vi gang i forbrugssamfundet. Du og jeg er med til at holde Danmark i gang, hvis vi altså ikke går ned med stress – for det koster jo efter sigende samfundet 5,5 miliarder om året. Om tallene er korrekte ved jeg ikke præcist, men vi taler trods alt milliarder.

På den anden side kan man også sige, at du og jeg minder lidt om hamsteren i hamsterhjulet..der løber, løber og løber – og guderne må vide, hvorfor?

Så nu vil jeg ikke spilde din tid længere med ubrugeligt stof..Du skal sikkert videre og har travlt. Og alt hvad jeg har skrevet vil du alligevel glemme om 10-3-2 sekunder, fordi så får du nye input serveret. Og mine ligegyldigheder forsvinder ud af dine Ram på den øverste computer.

Sponsor, Rengøringsfirma Århus. Valhal-IT, Cloud løsninger. Aktiv Finans, Gældsrådgivning. GroWCamp, Minidrivhus – Kødfralandet – Hakket oksekød – Algot-bolig – boligvurdering – Rørvig-centret Konferencecenter Sjælland

 

Danskerne har travlt, hvor blev tiden af, og hvorfor er der stress i Danmark?

 

Read more

LAT-forhold-cola-forhold

LAT-forhold er den nye trend

Familielivet er i opløsning – og den nye trend, der betegnes; LAT (Living Apart Together) – eller et COLA-forhold (Couples Living Apart)….med en lille variation i livsstilen.

Men hvis du tror at fænomenet lige er opstået – er du på misinformeret…til dels.

Lad os lige slå fast – definition:

LAT-forhold (Living Apart Together) Par der lever i hver sin bolig

COLA-forhold (Couples Living Apart) – Par der bor i hver sin bolig, og hvor de hovedsageligt ses, når de ikke har børn.

 

Fra Chopin – til Woddy Allen

Vi kan gå helt tilbage i 1840’erne, hvor Frederic Chopin levede i et cola-forhold (også selvom Cola’en først blev opfundet i USA i 1886). eller måske snarere et LAT-forhold. I dag lever flere celebrities i et LAT-forhold, bl.a. skulle Woody Allen og Mia Farrow leve således. Men ikke fordi du skal tro, at den slags kun ses blandt “de rige”. Fænomenet er set i alle sociale lag og er voksende i Danmark.

Omkring 1 million danskere bor alene ud fra Danmarks Statistik. Men der er ikke præcise tal på, hvor mange der, som par, lever hver for sig. Men tager man tallene fra gifte par – bor omkring 5 procent af Danmarks ægtepar hver for sig (men her kan der jo også være tale om par under seperation og yderligere vil der også være flere par som blot er ugifte, der har et LAT-forhold.

Så stadig er det i Danmark uvist, hvor mange der reelt lever i et LAT-forhold.

Årsager til et LAT-forhold

  • Et bevidst valg, fordi det føles bedre for parret – og passer ind den pågældende livsstil (større frihed eller andre fordele)
  • Økonomisk og social udafhængighed for kvinder.
  • Arbejde – den ene part har af karrieremæssige årsager et job længere væk.
  • Sammenbragte familier – en måde at undgå for meget nyt for børnene (skoleskift, udfordringer med familieregler, levemåder)
  • Unge par – der skal “se hinanden an i længere tid”, inden de forpligter sig helt.

Udfordringer i et traditionelt parforhold

Ofte arbejder begge voksne ude og der kan være en tendens til en stresset hverdag, hvor alt skal planlægges og intimiteten kan halte bagefter midt i travlheden og den skarpe planlægning i børnefamilien. Langsomt glider kæreste-følelsen væk i hverdagens tusinde gøremål – med risiko for at parrene ikke igen kan nå hinanden følelsesmæssigt. Derfor ser nogle par formentlig en fordel i at skære hverdags-travlheden væk og klare den hver for sig, for i stedet at udvælge tid til partneren med mere fokus på hinanden i et udvalgt tidsrum.

Udfordringer i LAT-forhold

Økonomisk er det normalt ikke en fordel at leve hver for sig med derved dobbelte udgifter til bolig og dagligdag. Derudover kan der komme transport mellem parrene. Den anden udfordring er at begge parter skal virkelig ville det og stole på hinanden. Ellers vil tanker som “gør du det her fordi du ikke rigtigt vil mig og venter på noget bedre?” – eller “elsker du mig ikke nok?”.

At leve i et LAT-forhold kræver at begge parter er 100 procent ærlige overfor hinanden overfor valget, og dernæst at begge parter stoler på hinanden og kærligheden. Stadig er det også sådan at en del par bliver stillet med tvivl udefra – fra venner , familie. Hvorfor gør I det? Elsker I ikke hinanden nok til at leve med sure sokker?” eller andre pågående spørgsmål. Men tendensen er kommet for at blive – og det er stigende i sin tendens. Udfordringer ligger her også, hvis man har fælles børn..og kan gøre det sværere at realisere.

JJ Mechatronic, Kabinetter. Advida, Skilsmisseadvokat Holbæk. BelllaMallorca, Feriehusudlejning Mallorca – feriebolig Mallorca – Ferielejlighed Mallorca

Lat-forhold – Cola-forhold – hvad er det? Ny trend i familielivet

 

 

Read more

viser-du-din-kaerlighed

Viser du din kærlighed til andre omkring dig – eller holder du den tilbage?

Se her hvad der ofte sker, når du holder kærlighed tilbage – for at “beskytte dig selv” og ikke blive såret. I virkeligheden kan din beskyttelse af dig selv – blive dit fængsel i livet. Tillad ikke et hjerte i fængsel.

3 konsekvenser, når du holder din kærlighed tilbage

  1. Du bliver mere ensom – selvom du er sammen med andre. Fordi du ikke åbner dit hjerte op – vil din forbindelse kun være fra hoved til hoved, og ikke fra hjerte til hjerte. Det der er sker er, at dit hjerte ikke oplever et naturligt flow, men derimod stagnation – og dette kan skubbe på mere depressive tilstande for dig selv.
  2. Du får større fokus på, hvad der adskiller dig fra andre – end hvad der forener jer. Dette skubber igen til følelsen af ensomhed og skaber større grobund for fejlfinder-tendensen – enten hos dig selv eller andre. Det er dit valg, hvad du vælger at fokusere på, men konsekvensen er ikke til at komme udenom – følgerne for dig selv.
  3. Du forstærker din følelse af ikke at være god nok. Det viser sig faktisk ofte, at jo mere du holder din kærlighed tilbage – jo større tendens har du til lav selvfølelse. Når du deler din kærlighed, så får du tifold tilbage – og det skubber på din indre følelse af glæde og kærlighed til dig selv. Det er som, at du giver til dig selv, når du deler din kærlighed til andre.

Skal vi sammen prøve noget nyt? Viser du din kærlighed nok derude?

Det (måske) tilknappede Norden

Jeg ved ikke, om det er specielt her i Norden, vi holder følelser tæt til kroppen. Men jeg kan godt blive fascineret af, hvor meget de sydpå viser deres følelser.

Store følelser og store armbevægelser. Livet får farver, når vi kan rumme og vise det hele.

At kærlighed, glæde, sorg får lov at få sit frie flow. Sorgen er det modsatte af glæden, hvis sorgen ikke skal stagnere i kroppen og kræve års terapi ,eller piller for den sags skyld, – så er vi nødt til at lade “det der er” i nuet få plads og rum til at komme op til overfladen og ud (i hvert fald, at du selv rummer din sorg). Hvis sorgen ikke får flow – ja, så kan du ikke forvente dig andet end leverpostejs-glæden. For hvis du gemmer på en sorg i kroppen, så kan du ikke opleve den glæde, du ønsker dig så brændende.

Alle følelser burde få lov at være der, og i hvert fald at du selv mærker og registrer det, favner det.

Smid dit stive puds – og lev

Så skal vi slippe det mellemfornøjede, må vi åbne op i vores stiv puds og vores maskeparade – og vise lidt mere af os selv. Slippe leverpostejs-tendensen og begynde at udtrykke vores indre. I første omgang, i hvert fald, overfor dig selv. Kan du rumme dig? Alle dine følelser – ja så er du et langt stykke ad vejen. Så bliver der plads til kærligheden i dig selv igen.

3 håndgribelige fordele ved at dele din kærlighed

  1. Du vil opleve mere glæde, når du deler din kærlighed – når du tillader dit hjerte at åbne sig med andre- vil du skabe mere flow i dit indre – og plads til glæde.
  2. Når du åbner dit hjerte – vil du blive mere fokuseret på hvad der forener jer – istedet for hvad der adskiller dig fra andre. Dette giver grobund for gode, nære relationer.
  3. Du bliver mindre fokuseret på fejl – hos dig selv og andre. Når du deler kærlighed, vil du have tendens til at se kvaliteter i andre, og du vil langsomt smide dit fejlfinderi.

Giv dig selv plads og rum til at begynde at åbne op. Tillad din frygt for afvisning osv. Dette er også en del af livet, når det leves. Vi kan blive afvist i vores kærlighed. Men det gør jo ikke din kærlighed forkert, vel?

Håber at du lader dit hjerte flyde frit – og masser af glæde og leben kommer din vej.

Sponsorer; Engvang Frugt, Minidrivhus. i-Strategi, Opstart af webshopalu profiler, Hjælp med gæld efter skilsmisse

Viser du din kærlighed? Prøv det…del ud!

 

 

Read more