Pindsvin i Danmark

pindsvin-i-danmark

Pindsvin i Danmark – er de truet?

Er vores pindsvin blevet en truet dyreart? Ser du også meget sjældent et pindsvin i naturen?

Pindsvin er fredede – og alligevel dør de i hobetal. Du kan gøre en forskel ved at skabe de bedste forudsætninger for pindsvin i din villahave.

Faktisk er pindsvin mere end nogensinde før afhængige af, at kunne være i vores villahaver (hvis de da ikke dør af sprøjtemidler her). De dør ofte i trafikken, og ved det høje forbrug af sprøjtemidler i landbruget.

Syndere for pindsvinet i villahavenpindsvin-i-danmark

Det viser sig, at der er en stor nedgang i bestanden af flere årsager. Bla. er vores villahaver, med de lidt for velplejede og trimmede græsplæner et minus for et pindsvin. De vil bo i højt græs eller under frodige planter og buske. De har simpelthen brug for gode gemmesteder i haven.

Men det værste er produkter som Roundup, myregifte og rottegifte – pindsvinene kan ikke tåle den slags og bliver syge, ja de dør af det stads. Det er det rene gift for de små sårbare dyr.

Tilmed fjerner vi nogle af deres fødekilder, da vi har net over mange af vores grøntsager i køkkenhaven eller på anden vis forhindrer dem i at komme til vores grøntsager – som også er deres mad.

Hvad spiser pindsvin

Pindsvin insektædere – de spiser biller, regnorme, ørentviste, tusindben, larver og diverse snegle – men også grøntsager i haven og nedfaldsfrugt nyder de at indtage og grønsager i vores urtehaver. Det er vigtigt for pindsvin, at kunne komme til vand i de tørre sommerperioder.

Og nej – pindsvin kan ikke tåle mælk….

Mange tror, at man skal stille mælk ud til pindsvin,

men stop med det samme. De får simpelthen super dårlig mave af det, og faktisk dør ungerne ofte af det. De kan ikke tåle almindelige menneskeføde, de kan ikke fordøje det. Stil hellere vand ud til dem!

Pindsvin holder antallet af dræbersnegle nede.

Pindsvinet kan godt hjælpe dig med at holde bestanden af dræbersnegle nede,  og samtidig er det en hyggelig ven at have i haven. Du kan være heldig at se dem, selvom de er mest aktive om natten.

De ses dog sjældent i velfriserede haver med græsplæne og sparsomt tilplantede bede. På et sådan sted mangler de deres nødvendige gemmesteder.

Pindsvin i hi

Pindsvin går i hi omkring oktober/november – alt efter vejret. Der hvor føden ikke findes længere og det er for koldt for det lille dyr. De vågner op igen i april eller maj måned.

Sponsorer: Racetravel, Formel 1 rejser. Elmely Kro, Mad ud af huset Holbæk. RumogHarmoni, Feng Shui indretning.

Pindsvin i Danmark – afhængige af din villahave….

 

 

 

Read more