Selvudvikling

jalousi_i_parforhold

Jalousi i parforhold – sådan slipper du dens snævre greb

 

Når jalousi i parforhold tager overhånd… hvor du konstant føler mistillid til din kæreste (uden grund) kan det gå hen og blive noget af en kærlighedsknuser. Jeres parforhold har risiko for at blive slidt op før tid.

Det du frygter kan gå hen og blive virkelighed, hvis det fortsætter uden at blive taget hånd om. Enten fordi din partner vil føle det omklamrende, eller fordi dit eget liv bliver alt for anstrengende med konstant frygt for tab eller utroskab – at DU selv til sidst må forlade forholdet for at finde fred.

Hvis du ikke har gyldig grund til din følelse af jalousi, er du nødt til at tage fat på indersiden i dig selv – og måske med hjælp udefra. Man er jo ikke jaloux for sjov, og hvis du kunne lade være, havde du nok allerede gjort det.

Lad ikke jalousien bliver en spændetrøje for jer begge i parforholdet.

Kærlighed trives ikke under en partners jerngreb…og hvad gør man så?

Sådan slipper du din jalousi og bliver bevidst om årsagen

  1. Se på dine reaktioner, hvornår bliver din jalousi tricket. Tjek hvornår det går galt, så du kan tage det i opløbet og kender dig selv bedre i situationerne.
  2. Få bearbejdet tidligere tillidsbrud? Tidligere oplevelser af utroskab eller grund til mistillid skal du have bearbejdet, så du ikke tager for mange sår med ind i dit nye parforhold.
  3. Vælg en kompetent terapeut med speciale i jalousi og få den rette hjælp videre. Det betaler sig at investere i dig selv – til fordel for dit parforhold og din generelle fremtid med en partner.
  4. Arbejd med dit generelle selvværd.  Øg din følelse af værdi, som den du er. Uafhængig af din partners vurdering eller anerkendelse – evt. gennem terapi eller ved at arbejde med dig selv via selvværds-kurser.
  5. Erkend at din partner ikke kan give dig lykken. Du er nødt til selv at skabe, det liv du ønsker dig, og som gør dig glad. Din partner har ikke mulighed for at servere lykken, selvom hun/han gerne ville.
  6. Hav tålmodighed med dig selv. Vær blid og favnende overfor dig selv i processen. Du har altid en gyldig grund til at stå med de udfordringer, du oplever. Om grunden er synlig eller ej, så har du på en eller anden måde tidligere fået et stort brud på tillidskontoen, som du så må deale med og få bearbejdet nu.

 

Sponsorer: Printalt.dk, Storformatprinter og JJ Mechatronic, KabinetterKenjan, Hundeartikler

Jalousi i parforhold – få bugt med den i tide!

 

Read more