Travlt – hvor blev tiden af?

travlt-stress-hvor-blev-tiden-af

Danskerne har travlt – og i hæsblæsende kapløb om hvert minut

Vi har så travlt, at de spildte minutter bliver mere og mere forhadte. Køen i Netto, på apoteket eller på telefonen er dræbende – og spild af kostbar tid. For vi har så travlt, ik’?

Hele tiden farer vi mod næste mål – og næste mål. Uden at nyde bevægelsen undervejs. “Hvad så du på vejen…?”. “Aner det ikke, jeg havde så travlt med at nå målet”….

Åhhh, så lad os dog stoppe myretue-fænomenet og tage os flere (velfortjente) pa    use   r.

Ja, tid til tomrum med; INGENTING.

Har du, som jeg, kikket i en myretue og tænkt, hvad f**** løber de for? Så prøv at flyve op i himlen et øjeblik (og se ned på os danskere). Åh Gud, vi har håbløst imiteret myrenes adfærd.

Jeg ved ikke helt, hvad de løber for – men det ser meget, meget forvirrende ud med de myrer – og det samme med os, danskere….

But why?

Hvad gik galt? Vi har i dag alle hjælpemidler til at klare det daglige praktiske arbejde og har ofte endda kortere arbejdstider end tidligere.

Vi skulle altså have MEGET mere tid i overskud?!

 

Fakta om vores arbejdstider historisk set

Fra midten af midten af 1800-tallet, i den tidlige industrialiseringsfase, var arbejdstiden inden for industri og håndværk meget lang. Om sommeren var det normalt med arbejdstider på 12-14 timer i døgnet (om vinteren lidt kortere fordi der var flere mørke timer).

Arbejderbevægelsen fik i 1919 gennemført kravet om en arbejdsdag på 8 timer – fordelt over 6 arbejdsdage (altså en 48 timers arbejdsuge).

Sidst i 50’erne blev den overenskomstbestemte normalarbejdstid 45 timer om ugen – og herefter er arbejdstiden gradvist kommet ned på de 37 timer, som vi har i dag.

 

Fysiske, “tidsbesparende” hjælpemidler

Meget af det fysiske arbejde er blevet erstattet af teknik og maskiner. I privaten har vi næsten maskiner til alt;  madlavningen, haven, håndværk og den almindelige husholdning.

Selv en skruemaskine er standardinventar i de fleste hjem.

Der bliver nærmest kikket måbende på en, når man (som jeg) kommer med en gammeldags skruetrækker. Hvorpå spørgsmålet hurtigt dukker op til overfladen “Sig mig, har du tænkt dig, at vi skal bruge DEN der?” sagt med en lettere skjult, opgivende stemme og med en anklagende pegefinger rettet direkte mod jerntøjet.

Vi har maskiner, der letter ethvert stykke arbejde. Computere, der skulle spare os for en masse arbejdsmæssig spildtid og papirnusseri.

Hvis du, som jeg, har oplevet livet uden en computer som fast kompagnon, har du måske også undret dig over al den tid, vi skulle få tildelt, men som bare aldrig dukkede op?

Derimod ser jeg, at computeren, mobilen og i-Pad’en på mystisk vis stjæler og snapper kæmpe-bidder af tiden, helt bemærket. Det kan nettet bare…Du er online og vupti, tiden er smuttet. Timer føles som minutter, ikke sandt?.

Jeg giver op – lægger mig ned – og tager den smøg, jeg ikke ryger

Med alle de hjælpemidler vi har fået gennem tiden. Ja, så forstår jeg alligevel ikke helt, hvorfor vi så bliver mere stressede og pressede end nogensinde før.

I fugleperspektiv giver det INGEN mening. Og i menneskelig forstand giver det mening, at det SLET IKKE giver mening…..

Dog har vi selv formået at skabe det hele.

Det HELE.

Forbrugssamfundet, det travle liv, de mange ting vi absolut og kontinuerligt skal have råd til at købe. Alt det vi bare MÅ eje – samtidig med at vi smider væk….ikke fordi det ikke kan bruges, men fordi vi føler os nødsaget til at være med på beatet – og have det sidste nye. Eller fordi vi har brug for de to minutters kick, det giver at købe noget NYT.

Og vi kan jo trøste os selv med, at som storforbruger af materielle goder og tid – holder vi gang i forbrugssamfundet. Du og jeg er med til at holde Danmark i gang, hvis vi altså ikke går ned med stress – for det koster jo efter sigende samfundet 5,5 miliarder om året. Om tallene er korrekte ved jeg ikke præcist, men vi taler trods alt milliarder.

På den anden side kan man også sige, at du og jeg minder lidt om hamsteren i hamsterhjulet..der løber, løber og løber – og guderne må vide, hvorfor?

Så nu vil jeg ikke spilde din tid længere med ubrugeligt stof..Du skal sikkert videre og har travlt. Og alt hvad jeg har skrevet vil du alligevel glemme om 10-3-2 sekunder, fordi så får du nye input serveret. Og mine ligegyldigheder forsvinder ud af dine Ram på den øverste computer.

Sponsor, Rengøringsfirma Århus. Valhal-IT, Cloud løsninger. Aktiv Finans, Gældsrådgivning. GroWCamp, Minidrivhus – Kødfralandet – Hakket oksekød – Algot-bolig – boligvurdering – Rørvig-centret Konferencecenter Sjælland

 

Danskerne har travlt, hvor blev tiden af, og hvorfor er der stress i Danmark?

 

Comments are closed.